Rejseinformationer

Der er forskellige måder at rejse ned til sommerhuset på. Den hurtigste metode er at flyve - Men hertil skal nævnes at det er meget besværligt at komme rundt i området uden bil. Der ligger indkøbsmuligheder ikke langt fra huset, men det kræver bil at komme ud til større supermarkeder, restauranter og seværdigheder. Derfor kan det være at foretrække at leje en bil eller køre hele vejen.

Bil hele vejen

Det er muligt at køre hele vejen, men det er en tur på omkring 2500 km og det tager cirka 27 timer at køre derned. Vælger man at køre hele vejen, bør man overnatte et sted på vejen. Find et hotel på vejen her: Hotels.com
Når man kører hele vejen skal man huske at man på en af de sidste tankstationer i Tyskland skal købe et vejpas (Vignette) til Østrig. Du kan købe det online inden turen her: FDM netbutik. Læs mere om vejpasset her: Vejafgifter Østrig

Fly

Hvis man vælger at flyve hele vejen, skal man oftest mellemlande i Rom eller Milano. Dernæst flyver man med indenrigs til lufthavnen Lamezia Terme, der ligger 60 km og hermed lidt under en times kørsel fra huset.
Der findes en rute fra Hamborg direkte til Lamezia Terme med Ryan Air til forholdsvis lav pris.

Man kan også gøre det lidt billigere ved at leje en bil fra Rom eller Milano og køre til sommerhuset derfra. Derudover er det heller ikke altid at de forskellige flyruter passer så godt sammen, så kan det være nemmere at køre resten af vejen. Fra Rom er der omkring 7 timers kørsel og fra Milano cirka 13 timer. Det er muligt at forudbestille bilen, så den er klar når du ankommer i henholdsvis Rom, Milano eller Lamezia Terme.

Det er også muligt at tage offentlige transportmidler til huset - Hvis man ikke vil leje en bil. Hertil skal nævnes at busserne i Italien ofte kører meget uregelmæssigt, og det kan være svært at gennemskue hvorfra og hvornår bussen går (dette gælder især hvis man tager bussen i lokalområdet). Tager man bussen i sommerhusområdet bør man gå ned og snakke med en på kontoret. De har en køreplan for busserne og kan fortælle hvor du skal stå på - Der er nemlig ingen busstoppesteder i byen, man stiller sig blot et sted og bliver samlet op.

Man kan også tage en taxa, men der er en del pirattaxaer i området. Vær opmærksom på at benytte et officielt selskab og evt. aftale en pris på forhånd. Det er også en mulighed at tage toget fra Lamezia Terme til Badolato. Det tager 1-2 timer og koster cirka 50 kr. Tjek tog i Italien her: Trenitalia

En rigtig god måde at tjekke, hvordan man finder de bedste fly ruter er at bruge google´s tjeneste flights Her kan man nemt søge på tværs af alle selskaber.

Adresse:

Villa Collina 93
Badolato Marina
88060 Badolato (CZ)
Italia

GPS´en kan godt have svært ved at finde det korrekte sted, i så fald brug koordinaterne:
Latitude: 38.58774
Longitude: 16.56067

GPS

Det anbefales at benytte Google Maps (findes på telefonen) til at køre efter, da man nemt kan indtaste koordinaterne (38.58774,16.56067) for at finde det korrekte sted. Det anbefales også at bruge denne app til at køre efter i området da den er god til at finde de veje som er til at køre på.

Kort

Tjek Google Maps for at se de forskellige ruter og kilometer

Nedenstående kort viser hvor sommerhuset helt nøjagtigt ligger (se logo med hus) og hvis du zoomer ud, vil du kunne se hvor den nærmeste lufthavn (Lamezia Terme) ligger i forhold til huset